Et unikt samarbejde mellem lokale ildsjæle giver Ladegaard muligheden for at tilbyde vores gæster et nyt skønt produkt

Ladegaard & ravnsminde
Flere smagsoplevelser
Hos Ladegaard ønsker vi at tilbyde
vores gæster endnu flere tiltalende
smagsoplevelser, der forekommer
gennem kød produceret med
et gennemgående fokus på dyrevelfærd,
miljø og kødkvalitet.
Vi er derfor stolte over at kunne tilbyde lokal opdrættede landænder, som har levet et langt og værdigt liv få kilometer fra hvor vi høre til.
Et unikt samarbejde
Ladegaard vægter konsensusorienterede løsninger med fokus på langtidsholdbare personlige relationer. Dette med mennesker der bærer samme værdier som os selv.
Derfor er vi glade for at have fundet en unik samarbejdspartner i Ravnsminde, som vægter dyrevelfærd, miljø og kødkvalitet ligeså højt, som vi selv gør.
Ravnsminde
Folkene bag
Simon og Julie driver som 1. generation gården Ravnsminde, der opdrætter danske landænder med fokus på god dyrevelfærd og høj kvalitet.
En naturlig opvækst
Landænderne opholder sig på friland og har en moderat vækst gennem hele leveperioden, hvilket gør at fjerkræet opnår en god intens smag uden at blive for fed.
Opdrættet i hyggelige rammer
Ænderne tilbringer deres første leveuger i den varme stald, og når de er robuste nok, får de fri adgang til græs og mindre vandhuller. Dyrene nyder tiden under åben himmel, inden de under gode og moderne forhold slagtes og pakkes til klar til jer.
Én and - 4 personer
Ænderne vejer omkring 3,5 kg, hvilket svarer til 4 personer.
Levering/Afhentning
Ænderne leveres frosne i termokasser sammen med vores normale sortiment af Duroc kød eller kan afhentes i vores gårdbutik ved bestilling.